Gør det selv - Haven

Vandsten

Da vi flyttede ind i huset her, så jeg at der på terrassen på bagsiden af huset var en vandsten. Jeg var ikke klar over om den virkede, men fandt frem til at det gjorde den ikke.

Min vandsten er magen til denne her. Jeg fik ikke gjort noget ved den, det første år vi boede her. Men sommeren 2019 besluttede jeg mig for at finde ud af hvorfor den ikke fungerede. Jeg gruede faktisk at det var ledningen fra vandstenen og over til kontakten der ikke fungerede. For den havde tidligere ejer nemlig gravet ned og lagt under fliserne.

Men i gang med at komme ned til pumpen det gik. Selve vandstenen blev fjernet, og basen.

Vandsten

Der var/er utrolig mange granitstykker i ringen rundt om stenen. Og det tog faktisk rigtig længe at flytte dem over i trillebøren, for det er ikke let at grave i. Jeg brugte en planteskovl som fungere ok til formålet.

Vandsten

Langt om længe får jeg fjernet alle granit stenene, og kan få plastlåget op som kigger under stenene.

Vandsten

Jeg fik fundet pumpen nede i baljen og konkluderet at pumpen ikke fungerede. I samme omgang tømte jeg baljen for vand da det var ret klamt af at være stille stående så længe. Jeg købte en ny pumpe og fik det hele sat på plads igen. Med meget besvær skal det siges. At balancere platformen og kuglen oven på et rør og få det til at blive på plads imens man fylder granitsten retur er meget svært. Jeg måtte hidkalde min søster til hjælp med det.

Som man kan se på billedet herover er pumpens stik sat i en hun stik i en forlænger ledning som så går over til kontakten ( det vender jeg tilbage til). Hvad man dog ikke kan se er at i yder kransen er der endnu et orange kloak rør hvor ledningen til pumpen ligger i, sammen med hun stikket til forlænger ledningen. Og over det var der lagt bunden af en plastik dunk over for at undgå vand i røret/ledningerne.

Samlet og klar til vand

Så fyldte jeg vand i baljen, og når det hele er samlet er det jo umuligt at se hvor meget/hvor lidt vand der er i baljen. Jeg har en meget sød og tosset Golden Retriever som bestemt synes det var fedt hendes mor havde lavet hende en fin vand automat (vandsten)  man lige kunne gå at slikke på. Så vandstenen gik hurtig tør for vand. Så jeg ville lige fylde den op igen. Men.. Så må jeg havde fyldt for meget vand i, således at det gik over sine breder og ned i stikket. Så det slog fejlstrømsrelæet.

Så egentligt kunne jeg konkludere forrige ejer ikke har været for smart da det blev lavet. Jeg snakkede siden hen med min far om det, og vi kom frem til at droppe stik, og så sætte ledningerne sammen med en omgang krympeflex. Så undgår vi risikoen for vand i stik og samling.

Jeg har dog endnu ikke fået gjort det da det kræver jeg igen graver en del af granitstenen op for at komme ned til stikket. Men det skal klart gøre i 2020, så det kan komme til at fungere igen.

 

Jeg har i forvejen et projekt mere med vand. På forsiden af huset står en gammel rød vandpumpe som også har fungeret som “vandsten” eller hvad man skal kalde det.

Vandet er under dækslet pumpen står på, og føres op i selve pumpen og kommer ud af tuden. Så ryger det ned i spanden som sender det ned i den lille sorte skål med granitsten i.

Men pumpen i den var også defekt og en ny som kan transporterer vandet så højt op koster omkring 800 kr. Så det har lige måttet vente. Men det er bestemt meningen den også skal laves og fungere.

Jeg blev så glad for at se pumpen, det er den slags detaljer jeg elsker ved huse som mit. Huset er en gult stråtags bindingsværkshus, rigtig Morten Korch stil. Og så elsker jeg ting der høre til, såsom pumpen her. Det store hestetrug foran pumpen.

Ligesom jeg elsker de 2 store vognhjul jeg også fandt på grunden. Det er bare bedste Morten Korch Stil.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.