Mød Bodil, Yvette og Erling:
Mød Bodil, Yvette og Erling, mine 3 trofaste vinbjergsnegle som holder til i min køkkenhave og i mit drivhus. Ja jeg navngiver dem og skriver det på dem.
Herover ses Erling. Erling var den første af de 3 jeg spottede i haven. Han var en trofast del af køkkenhaven i 2018, selv gennem tørken. Han var on/off i drivhuset som det passede ham, og jeg kiggede troligt efter ham. Han var den eneste i 2018, og det ærgede mig lidt. Jeg navngav ham og skrev det på hans hus med sort sprittusch.
Da det blev forår i 2019 kiggede jeg efter ham, men der var ingen tegn efter ham, jeg tænkte han nok var gået eller død. Men pludselig en dag sad han i drivhuset igen. Jeg formoder det nok var det kolde forår som gjorde han blev i hi lidt længere.
Jeg tegnende hans navn op igen, så det kunne ses næste gang han kom på visit.
Pludselig en dag sad der en ny. Jeg kunne se det var en ny da den tydeligt var yngre end Erling da huset var mere farvet end Erling. Hun fik navnet Yvette (for Erling skulle jo have en kone)
Yvette har et mere farvet hus end Erling og også end Bodil.
Kort tid efter Yvette kom til sad der sørme en mere i drivhuset. Bodil blev hun kaldt.
Bodil er mere grå i huset end Yvette, men alligevel ikke samme farve som Erling. Desuden ser Bodils hus lidt anderledes ud end Erlings.
Livet med de 3 små
Jeg finder de 3 snegle hist og her i køkkenhaven. Primært i drivhuset. Det sker dog jeg finder Erling uden for døren af drivhuset, jeg har en formodning om det er fordi han kommer fra under ligusterhækken mod drivhuset.
Men jeg er altid varsom hvor jeg sætter fødderne, især i drivhuset. Jeg synes det er så hyggeligt med de 3. Jeg håber på at 2020 måske bringer endnu flere med sig. Det kunne da være super hyggeligt.
For tiden er det Bodil og Yvette der er i drivhuset, jeg tror de nyder varmen og fugtigheden derinde modsat det lidt koldere vejr uden for pt.