Ja så er den gal igen. Jeg har været på Ebay igen.
Jeg har købt overstående planter. Det er 6 styk lyserøde solhat. De skulle være rigtig flotte når de blomstre. Jeg skal imorgen have plantet dem over i hver sin potte. De lover jo rigtig koldt vejr her i påsken så jeg tror de får lov til at blive i udhuset eller inde i stuen indtil et kolde vejr er på retur igen.
Udover de 6 planter er der kommet nye frø, lavendel frø, clematis frø og en pakke frø mere (som jeg ikke lige kan huske hvad er).
Jeg glæder mig rigtig meget til vejret bliver bedre så der kan komme gang i mini drivhuset samt mistbænken, så alle mine blomsterfrø kan blive sået og komme igang med at blive til fine planter.
Min søster er en seriøst bogorm, og bogblogger. Hun er derfor medlem hos plusbog, hvor hun er platin medlem. Det betyder hun kan købe bøger billigere end ellers. Det kommer mig til gode, jeg har via hende købt disse 2 bøger. Endnu 2 bøger om højbede. Jeg har kun lige bladret i dem, men de ser begge meget gode ud. Glæder mig til at komme i seng de næste par dage og ligge og læse i dem.
Ja det er primært når jeg går i seng jeg læser havebøger, normalt ville jeg gøre det ude i haven i det gode vejr. Men det må vente indtil det bliver sommer. Indtil da så læser jeg dem når jeg ligger under dynen.