Haven

Endnu mere forspiring

Endnu mere forspiring

 

Jeg har nu hentet og sat mit 3. mini drivhus op i vinduskarmen. Dette indeholder endnu ikke så meget. Kun en enkelt række krybeklokker i lilla.

Frøene kom igen fra Ebay. Så igen må vi se om frøene vil gro eller ej. Indtil nu er der flere af mine frø fra Ebay som gror fint.  Jeg har indtil nu kun haft problemer med de første regnbue krysantemum samt frøene til de blå og sorte jordbær. Ellers vokser de andre jeg har afprøvet indtil nu rigtig fint.

Men det er klart jeg fra start regnede med der ville være nitter i blandt. Frøene er heller ikke særlig dyre, så det betyder ikke så meget. Til gengæld kan man få mange smukke blomster på Ebay, især regnebuefarvede. Dem har jeg ikke rigtig set herhjemme.

 

Sådan starter jeg mine mini drivhuse

I øjeblikket bruger jeg planteskole jord. Det var det jeg lige fik købt i Jem&Fix den dag jeg var derude. Det putter jeg i rummene i mini drivhusene (som jeg købte sidste år i Lidl) Derefter så vander jeg jorden. Det gør jeg med en lille forstøver flaske.

Endnu mere forspiring

Jeg har valgt at gøre det på den måde da jeg har en tendens til at overvande og det gik ikke så godt for mit drivhus sidste år. Så derfor forsøger jeg nu på denne måde så jeg undgår overvanding. Indtil nu ser det ud til at det lykkedes og går rigtig godt med det.

Så det er klart et fif jeg kan anbefale hvis du ligesom jeg er lige liiiiidt for gavmild med vandkanden (ups).

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.