Igen har min søster og jeg været en tur hjemme hos min far. Torsdag skulle vi hjem fordi den advokat vi har hyret skulle komme. Det at ordne et bo med skifteretten er åbenbart ikke altid så nemt som man kunne tro. Mine forældre var ikke gift, og derfor arver min søster og jeg. Min mor havde en del penge stående fra erstatningen fra bilulykken for 2½ år siden og dem arver vi altså. Skifteretten ville dog også til at drage bilen ind i boet til trods for det kun er far der ejer denne. I sidste ende valgte vi 3 (far, søster og jeg) at hyre en advokat så vi er sikker på det går rigtigt til og alle tingene bliver ordnet i vores bedste interesser.
Advokaten kom så i torsdags og vi fik skrevet nogle papire under og sat gang i det hele. Der kan dog gå op til 1½ år inden det hele er afsluttet og arven bliver udbetalt. Det kommer an på mange ting, bla. om skat acceptere ejendomsvurderingen. Vi arver nemlig også 25 % hver af vores barndomshjem. Men det er vurderet til omkring 600.000kr. men det kan det ikke sælges for så en salgs vurdering lyder på omkring 300.000 kr. men det er langt fra sikkert skat acceptere dette. Men vi må vente og se. I første omgang skal min mors død i statstidene og det tager 6 uger og derefter skal det så gøres op.
Nedsættelse af urnen
Fredag kl. 11 skulle vi op til Dalbyover kirke (den hvorfra mor blev bisat). Urnen med mor var nemlig kommet og skulle sættes ned. Vi hentede en fin lille buket blomster til at ligge ved “graven” efter urnen var kommet ned.
Min mor er nu lagt i mindeplænen efter eget ønske. Vi fik sagt det endelige farvel og lagt hende til hvile. Det var endnu en af de hårde dage, og håber nu det kun går fremad. Det har været meget hårdt først at skulle komme på afstand af hendes død, så kom det tæt på igen med bisættelsen, og efter jeg fik det på afstand igen så kom urnenedsættelsen. Jeg ser frem til vi nu kan komme på afstand af det og komme ud på den anden side og se fremad. Jeg ved det tager tid at hele, men i hvertfald jeg har også også brug for det kommer på afstand og kunne bevæge mig fremad.
Ud og se på motorbåd
Lørdag var vi alle 3 på roadtrip til Middelfart hvor vi skulle se på en motorbåd.
Vi har i mange år ønsket os en motorbåd i familien, men der har ikke været råd. Da mine forældre så kørte galt var det ikke en mulighed når mor sad i den elektriske kørestol. Nu hvor det blev muligt økonomisk (fordi far har fået en forsikring udbetalt) og grundet familie situationen så har far kigget lidt på både. Han har altid ønsket sig en båd som denne, og prisen var ok i forhold til båden.
Jeg har ikke den fjerneste forstand på både, men glæder mig til vi kan komme ud og fiske fra den. Og så kommer den forhåbentligt i vandet inden silde og hornfiske sæsonen så det bliver dejligt.
Nogle vil måske undre sig over at vi som familie køber motorbåd så hurtigt efter min mors død, men man sørger jo alle sammen på forskellig vis. Og man kommer videre i livet på forskellig vis. Det her er så vores måde. Vi er nød til at komme videre med livet, også selvom mor ikke længere er den del af det. Hun vil aldrig blive glemt, og hun er bestemt savnet. Men at sætte vores liv på hold får hende ikke tilbage, og jeg er sikker på hun ville ønske vi kom videre med livet alle sammen i stedet for at sørge over hende.
