Hverdagen

Lidt fra hverdagen

Efter en del have indlæg er det tid til et om hverdagen så der er lidt fra hverdagen.

Som dem der har fulgt med de sidste mange måneder ved så blev jeg jo pr. 1/7-15 udsat af min daværende lejlighed af min udlejer efter en strid omkring mine mange marsvin, sagen var både i fogedretten og i landsretten hvor jeg desværre tabte begge steder.

Så jeg fraflyttede lejligheden pr. 1/7 da min søster og jeg havde fået vores bondehus vi bor i nu pr. 1/7.

Min tidligere udlejer er en meget træls udlejer, en af dem man egentlig helst vil undgå desværre viste jeg ikke det da jeg i 2004 flyttede ind og det har ikke været muligt at flytte før i 2015 hvor jeg var nød til det.

Han er meget nærrig, og i min optik ude på at få flest mulige kr. ud af sine lejere. Jeg regnede med vi skulle “slås” om mit depositum allerede da jeg flyttede hans datter afholdt flytte syn en uge efter flytningen med mig og min søster til stede, hun noterede bla. at jeg skulle betale for at hele lejligheden blev malet, og alle gulvene slebet og lakeret. Jeg havde så ugen før malet hele lejligheden i hvid (til trods for den ikke var nymalet da jeg flyttede ind og jeg i følge lejekontrakten ikke skulle male ved fraflytning) og jeg har haft gulvtæppe i hele lejligheden i alle 11 år.

Jeg hørte ikke yderligere og nu efter 10 måneder synes jeg det kunne være nok og sendte både min tidligere udlejer et brev (både alm. og anbefalet) samt hans advokat hvor jeg gjorde depositummet op og forlangte at få restbeløbet udbetalt inden for 5 dage.

 

Idag får jeg en mail fra udlejeren advokat om at rest depositummet er brugt til at dække husleje i opsigelse perioden efter lejemålets ophævelse. Hvilket jeg så igen ikke kan få til at stemme, dels fordi det må man mig bekendt ikke med et depositum da det står som udlejers sikkerheds til udbedringer mv. af lejemålet når jeg fraflytter. Og dels fordi jeg pr. 1/7 betalte en fuld husleje, og jeg 1/8 og 1/9 indbetalte rest beløbet (forskellen mellem de 2 måneders forudbetalt leje jeg indbetalte i 2004 og husleje i 2015) til ham. Så jeg har allerede betalt 3 måneders husleje efter fraflytningen.

Det eneste det stemmer med er hvis han mener de skal bruges til husleje pr. 1/10-1/12 da han fik udlejer lejligheden igen pr. 1/1 (ved jeg fra en veninde der kender lejeren der bor i min gamle lejlighed). Men de 3 måneder har han kun ret til såfremt lejemålet var misligeholdt og i så fald ville han have gjort mig opmærksom på dette, og sendt mig en regning for det misligeholdte, og ingen af de 2 ting har han gjort.

Jeg har nu bedt hans advokat redegøre for hvilket beløb der er brug og til dækning af hvilke måneders husleje der er tale om, og så når jeg har det svar må jeg ind til min egen advokat og snakke med ham.

For selvom jeg er fint tilfreds med han ikke vil forsøge sig med en efterretning så skal han altså ikke nuppe mit depositum bare uden grund. Så har han ikke ret til dem har han bare at aflevere dem.

Jeg er ligesom også bare nået dertil hvor jeg efter 10 måneder godt vil være totalt fri af det lejemål som jeg egentligt aldrig helt igennem har været 100 % glad for, og som endte som lidt af et marridt. Jeg vil gerne være fri og kunne se 100 % fremad, sagen tog hårdt på mig psygisk og jeg har mange aftner/dage hvor jeg havde migræne grundet spekulationerne og jeg var meget ked af det i perioden det stod på ( fra 26/1-15 – 1/7-15)

Hvis vi skal ud i huslejenævnet- Boligretten mv. så kan der gå yderligere 15 måneder. Det er totalt øv.

 

Lidt af det øvrige

Udover lige det så går det stille og roligt, går stadig hjemme på dagpenge. Der er ikke meget at søge inden for mit felt og det der er er jeg enten under kvalificeret til eller også er umuligt at komme til.

Så igen mega øv. Og jobcenteret har indkaldt mig igen til samtale denne gang sammen med a kassen, jeg forsøger pt. at komme i praktisk for at få opfyldt min ret og pligt på dagpenge så jeg ikke risikere at blive sendt ud i et eller andet meningsløst af kommunen.

Nu er dejlige vejr her og jeg nyder solen og varmen, selvom det siges pinsen skulle blive kold, våd og trist. Lige om lidt er det Juni og dermed Hjallerup marked, det skal nok blive godt igen iår. Jeg står i en bod på smådyrspladsen for Dansk MarsvineKlub, med nogle af mine marsvin. Det er sådan en PR stand for Dansk MarsvineKlub, men jeg vil også have et par marsvin med til salg.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.