Da vi flyttede herud i vores dejlige bondehus, ejede jeg ikke et eneste haveredskab. Der havde jo ikke været nogen grund til at eje haveredskaber efter 11 år i midtbyen hvor der ikke var en have i miles omkreds ( nok lidt overdrevet men alligevel).
Jeg ejede faktisk kun en sneskraber da jeg flyttede herud, og det er ikke fordi der har været så meget brug for den herude…
Men.. til gengæld åbnede det at flytte på landet op for en hel ny række ønsker på den årlige ønskeseddel.
Til jul fik jeg så en spade og en trillebøre, til min fødselsdag fik jeg en kultivator, og et hakkejern. Jeg har så nu selv købt en rive og en løvrive. Løvriven har jeg dog haft en en billigere udgave, men jeg knækkede skaftet på den.
Plæneklipperen fik jeg sidste sommer, det er et arvestykke. Det er min afdøde bedstefars plæneklipper, den er ikke top moderne og den er modificeret men den klipper sgu godt. Og jeg kan faktisk godt li det er et arvestykke fra min bedstefar, tænker ofte på ham når jeg slår græs om sommeren.
Udover det havde far sidste sommer en ekstra græstrimmer liggende som jeg også fik, og jeg lånte hækkesaksen og et ørnenæb så alt i alt har jeg klaret mig ok sidste sommer med det jeg nu lige kunne låne mig til og hvad jeg fik.
Til jul startede det så for alvor med ønsker som jeg fik opfyldt, og det er helt ufatteligt hvor meget man har brug for når man får have.
Jeg fandt også det her lækre planteredskabssæt på ebay, det var ikke så dyrt på ebay og det er bare super handy og rigtig lækkert og bruge. Det kan klart anbefales, det er fiskars.