Hverdagen

At være glad for de små ting..

11053720_395195530665241_4192894275865676858_n

Jeg har lært gennem de sidste 7 måneder især at man skal være glad for selv de små ting. Det er ikke lykken at overse de små ting og fokusere på de større ting som man synes man mangler her i livet, hvis man udelukkende fokusere på det man mangler så bliver man hevet ned i et sort hul og bliver ked af de med sig selv. Eller rettere sådan har jeg haft det.

Jeg har gennem 11 år levet i byen, i min lille fugtige lejlighed med dårlig økonomi få venner og kun 2 alt overskyggende emner holdt mig oven vande når alt var skidt:

  1. Min 4 år yngre lille søster
  2. Min kæmpe interesse og lidenskab til mine dyr.

Jeg har af flere omgange fokuseret på at jeg ingen nære venner havde, at det endnu ikke var lykkedes og finde kærligheden med en fyr, og at jeg ingen nære venner havde.

I rigtig store perioder var det at rådgive andre folk om marsvin’s pasning og pleje online i diverse facebook grupper det jeg levede og åndet for ( hvor dybt latterligt det end må lyde for hvem der læser dette), jeg gik ind i debatter og argumenterede (og for dem der ikke kendte mig, hårdt og i nogle tilfælde brutalt) for min sag og holdning. Jeg blev tit misforstået fordi jeg er født med den “evne” at jeg skriver og siger tingene som jeg mener dem og som jeg ser dem. Jeg evner ikke at pakke tingene ind eller plastre indlæg til med smileys der fortæller modtageren at jeg altså ikke mener det så hårdt som det måske opfattes i den anden ende. Jeg har “evnen” til ofte at forklare mig så jeg bliver misforstået og jo mere jeg forsøger og forklare og udrede hvad jeg mener fordi jeg føler jeg bliver misforstået jo dybere får jeg gravet mit hul og jo værre bliver tingene. Hvilket også er en af grundende til nogle mennesker elsker og hade mig, simpelthen fordi de ikke forstår mig eller jeg har jokket dem over tæerne på et tidspunkt her i livet.

Nå men tilbage på sporet…

At rådgive folk var mit liv, jeg elskede det og jeg kunne bestemt godt lide at folk kunne bruge min viden og erfaring til noget omend jeg altid har haft problemer med når folk kritisere mig (hvilket nok stammer fra at blive mobbet og lide af lav selvværd hvilket er noget der stadig følger mig).

De sidste 7 måneder af mit liv, eller rettere sagt i den tid vi har boet vores dejlige bondehus her på landet har mange ting forandret sig, jeg har forandret mig.

Marsvinene fylder stadig en stor del af mit liv og jeg elsker stadig at have marsvin, omend de betyder noget andet nu end de gjorde før. Det er svært at sætte ord på, hvilket jeg ikke tror jeg kan pt. Men de betyder noget andet end før, de er ikke det vigtigste som de var før, de er ikke hele mit liv. Jeg har set lidt af hvad der er i mit nye liv ud over marsvinene. Jeg glæder mig over de små ting, ting som er så simple som at vi har fugle i haven, at vi bor på landet hvor der ingen sure miner er fra naboen, at vi har en bedre økonomi end før at vi har fået det godt, at jeg har fået det godt. Det føles som om jeg er kommet på rette hylde efter at have brugt 11 år på den forkerte hylde, det forkerte sted hvor jeg ikke passede ind (som er den evige historie for mig, jeg passer ikke ind i de forskellige kasser som jeg bliver sat i) og følte mig forkert, underlig, grim og ubrugelig. Nu føler jeg mig endelig fri, i mit rette element og kan glæde mig over de små ting som er i min hverdag hvor uendelig kedelig min hverdag må være for andre.

Jeg har dog ikke helt fundet det fulde som skal erstatte alt den tid jeg har brugt på at rådgive folk, så jeg mangler at finde det nye som min tid skal gå med. Men jeg regner med at hvad end det er så dukker det nok op og viser sig før eller siden.

Jeg har ligeledes slået mig til tåls med jeg nok aldrig bliver en person med en stor vennekreds, jeg er nok i den forstand for “skadet” til at det kommer til at ske. Jeg har ar på sjælen efter og være mobbet gennem skole tiden, og gennem tiden med marsvin ( 13 år ca) har jeg lært at voksne kan være lige så onde og modbydelige som børn forskellen ligger blot i de voksne burde vide bedre ! !

Jagten på kærligheden har jeg ikke opgivet, for uanset hvordan man ser ud eller er så formoder jeg stadig der må være en til os alle derude et sted. Men jagten er ikke en jagt, jeg har stadig dating profile, men det handler ikke om at jagte og afsøge markedet for at håbe på der er en til mig. Det handler om at skrive med andre, få “venner” på den måde udbygge netværket og hvem ved om et bekendtskab af den art skulle vise sig at føre mere med. Det ved man aldrig, og det vil kun tiden vise.

Det er ingen hemmelighed at jeg i perioder har det svært, at jeg er ked af det og nogle gange lige mangler en sød kæreste der holder om mig og siger han elsker mig som jeg er og han altid vil være der for mig, er det ikke det vi alle gerne vil have ? Men når sandt skal siges har jeg også store perioder hvor jeg har det godt som jeg er, at jeg har det fint med at være fri og være single. Der er fordele og ulemper ved både at være single og ved at have en kæreste.

Der er ikke andet for end at vente og se hvad fremtiden bringer og huske at nyde nuet og de små ting her i livet i mens.

 

Christina

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.