ja 4 måneder er gået siden jeg flyttede fra byen og en meget fugtig lille skod lejlighed og ud på landet til jordens bedste lille bondehus sammen med min søster.
Efter 4 måneder er jeg stadig lige så glad for at bo her som da vi flyttede ind, om endnu endnu mere glad for det.
Selvom man vel på sin vis kan sige jeg ikke havde noget valg da jeg var ved at blive sat ud af fogden af lejligheden så er jeg nu stadig glad for vi valgte huset her i Kousted og vi flyttede.
Jeg nyder hver evig eneste dag at kunne gå direkte ud af hoveddøren og så er man ude, ikke at skulle ned fra 3. sal, ikke at være inde midt i byen med masser af mennesker og ingen natur.
Jeg nyder at kunne gå en tur rundt i haven og om i baghaven og snakke med køerne (selvom de snart skal ind for vinteren) jeg nyder at kunne gå ud og “snakke” med byen vildkatte når vi fodre dem. Og selvom vi slås med mus i udhuset så elsker jeg at have et udhus hvor vi kan opbevare alt rodet, alle marsvinene tingene, fodertønderne, transportkasserne mv. kort sagt alt rodet.
Jeg elsker at være flyttet sammen med min søster, for dem som ikke kender mig/os så har vi et meget nært og specielt bånd i mellem os. Vi er mere bedste venner end vi er søskende faktisk, vi snakker om stort set alt, og hygger os sammen. Selvom huset ikke er så stort så har vi hvert vores værelse hvor vores bærbare pc med skrivebord står og hvor vi har vores seng. Vi er ikke nødvendigvis sammen hele dagen selvom vi bor sammen, men vi er da sammen en stor del af tiden.
Vi skændtes da også i ny og næ, men ikke mere end vi altid har gjort. Måske det går så godt i mellem os fordi vi mere eller mindre boede sammen før også selvom vi havde hver vores adresse i byen…
Det går i hvertfald rigtig godt, og det fungere super godt at lave madplan til hver uge i fællesskab, handle ind en gang om ugen hvor far kommer.
Vi hjælpes ad med at gøre rent ved dyrene, gøre rent i huset, og lave mad mv. Søster er den der vasker mest op, men jeg er så den der vasker og tørre tøj mest og slår græsset. Så i sidste ende går det hele nok lige op.
Alt i alt så går det fantastisk omkring boligen om livet på landet.
Kort sagt: Jeg elsker vores lille dejlige bondehus
På kærlighedsfronten går det mere eller mindre som det plejer. Der er ikke vild og voldsom gang i noget, men jeg skriver da sammen med en sød fyr fra nordjylland, som jeg håber det kan blive til noget med. Men det bekymre mig lidt vi er vidt forskellige på mange områder. Han er meget udadvendt, udadgående, og vist også ret spontan. Jeg er mere indadvendt, introvert og skal planlægge. Han virker også meget selvsikker hvor jeg ikke har særlig meget selvtillid.
Så jeg er lidt nervøs for hvordan det skal gå når vi ses.. Om han vil finde mig for, forsigtigt og dermed kedelig eller om han vil tage sig tiden og tålmodigheden til at lære mig at kende når først jeg åbner op. Men det vil tiden jo vise… Vi har snakket om at ses i næste uge, og så må vi se om det bliver til noget og hvordan det ender ud… Jeg er spændt og håber vi ses i næste uge, og samtidigt bekymret og nervøs for hvordan det dog skal gå…
Men hvor intet vover, intet vinder… Jeg håber bare inderligt ikke det ender med jeg endnu en gang bliver ked af det…
Jeg tror jeg vil finde hen i seng nu, jeg synes jeg er træt i kroppen og trænger til at putte under dynen…
Christina
