Ja det er en af de der aftner hvor jeg gerne ville være 2 i stedet for kun mig selv. Og her mener jeg ikke et familiemedlem, ven eller veninde, men en kæreste og jeg…
I hverdagen har jeg det på mange områder rigtig fint med kun at være mig, men selvfølgelig savner jeg nærværet ved at være tæt på en person af det andet køn, nærværet, intimiteten. og kærligheden ved det. Nogle dage/aftner mere end andre. Hvor ville det være dejligt at der var en i mit liv som ville have mig, elske mig som jeg er, og viser han bare gerne vil have mig og ingen andre. Hvor ville det være dejligt at føle sig ønsket, og værdsat på den helst specielle måde som man kun kan føle i et forhold.
Jeg har været single i snart 3-4 år og har haft 1-2 dates i den tid, jeg synes det kan være svært at finde en som man føler man klinger bare lidt med. Min far vil sikkert sige jeg har været single så længe at jeg er blevet kræsen. Men jeg tror inderst inde at det handler om jeg er blevet ældre og klogere og jeg ved hvad jeg vil have/finde mig i, og hvad jeg ikke vil have/ikke vil finde mig i. Jeg har nogle klare “regler” for hvad jeg ikke vil finde mig i, det er bla. det spænder over alt fra utroskab, henover en der er ond imod mine dyr eller mig, til en der ikke kan acceptere mig og hvordan jeg er eller ser ud.
Jeg har prøvet og være sammen med en der gjorde min ene kat ondt, hvilket hun var mærket af lang tid efter forholdet mellem ham og jeg endte, og det vil jeg bare ikke acceptere nogen sinde igen. Jeg har også prøvet og være sammen med en som under en skænderri tror han skulle til at klappe mig en på hovedet (han kom dog aldrig så langt fordi jeg var stærkere end ham) det vil jeg heller ikke finde mig i. Jeg har også prøvet og være sammen med en som i starten accepterede mig som jeg var men så langsomt ville lave om på mig, og som undervejs mod enden af vores forhold smed i hovedet af mig at han egentligt ikke gad have sex med mig fordi han synes jeg var for fed (jeg tog på i forbindelse med jeg startede på p piller i starten af vores forhold) det vil jeg heller ikke finde mig i nogen sinde mere.
Jeg er godt klar over at for en del fyre kan det nok være noget af en “pille” og skulle sluge at jeg er fra 1983, bor sammen med min lillesøster der er 4 år yngre og ja så har mange marsvin (og her mener jeg over 10 stk.), 2 katte plus 2 kaniner. Og jeg har pt. ingen planer om at flytte fra vores elskede bondehus vi bor i her i Kousted.
Især dyrene er nok noget af en “pille” at sluge, men det er nu en gang en del af mig, som introvert er dyrene bare en nødvendig del af mig, og de er i store perioder af mit liv grunden til jeg ikke går psygisk ned og ender med at sige farvel til denne verden. På sammen måde er det med min søster, uden mine dyr og uden min søster så tror jeg ikke jeg havde været her i dag, og begge dele er grunden til jeg også er her i fremtiden.
Uden dyrene og uden min søster så havde jeg nok mange gange (siden 2003) sagt farvel til denne verden.
Jeg kæmper (som mange andre uden tvivl) med mine indre dæmoner (som jeg har skrevet om flere gange her på bloggen) dæmoner der spænder over alt fra at være introvert, overvægtig, til at have meget lav selvværd (især på grund af mobning gennem store dele af mit liv).
Til trods for jeg har fået mine knubs og blå mærker af livet, så er jeg her stadig, men jeg har mange dage her i livet hvor det er en kamp at føle sig glad og lykkelig (nogle gange føles lykke meget overvurderet).
Nå, men i aften er en af de der aftner hvor det ville være utrolig dejligt at kunne ligge i sengen sammen med en dejlig fyr og bare hygge, nusse, kysse og snakke. 
Det ville være super hyggeligt bare og ligge og nusse, og snakke om alt og intet den halve nat. Og falde i søvn i hans arme og vågne op ved siden af ham og få et smil og en godmorgen kys…..
-Suk.. men jeg må lede videre og drømme og lige netop ham der skal være derude et sted til mig.. Min prins findes.. han er på vej.. han er bare faret vild.. måske han ridder på sin hest efter en vejledning fra krak.dk (som altid er fuld af fejl)…
Christina
