Hverdagen

Den tid på ugen…

Ja så blev det den tid på ugen hvor far, søster og jeg køre ind til Randers og handler ind så søster og jeg kan klare os en uge med med madvare mv. Hvilket også er den dag hvor far kommer med nye forsyninger til dyrene og tager affaldet fra den med hjem til møddingen.

I dag havde han også medbragt vores tørretumbler som han havde fået lavet stik til og limet låget til den. Så nu var det bare og sætte den til, eller vi skal have lavet en jord ledning ud af udhuset og ned i et jordspyd da vores hus og udhus ikke har jord i stikkontakten (fordi det er et gammelt hus) og så for at sikre at relæet går hvis der kommer overgang i tørretumbleren så skal den kobles til jord på den anden måde.

Tørretumbleren køre dog allerede, jeg skal dog lige have fat i ham og høre hvorfor den smider vandet på jorden (det er en kondenstørre tumbler) og ikke i beholderen..

Affugteren jeg købte for nogle dage siden har også fået fikset sit hjul og er blevet gjort rent og køre i mutteværelset det har den gjort siden i mandags, og den affugter på livet løs. Så der er kommet et super dejligt klima ved dyrene også selvom vinduet kun lige er på klem om natten (for de ikke skal få det for koldt) og om dagen står vinduet åbent så de får frisk luft ind.

I stuen står den lille affugter, mest fordi der er lidt højere luftfugtighed derinde fordi der også er nogle dyr, men den er jo også med til at rense luften, og det er egentligt meget godt. Så ja hvorfor ikke…

Jeg er i dag blevet færdig med med nye Grey bog, altså den der fifty shades off grey, skrevet fra Christian Grey’s side af historien. Jeg har læst den som e bog, jeg frygtede lidt om det ville være en god eller dårlig bog. Jeg er vild med de 3 bøger som der allerede er skrevet i serien. Og var bange for at vende historien om så den blev fortalt fra hans side at så ville den være utrolig meget gentagelse og muligvis også være røv kedelig.

Men faktisk var den på alle fronter lige så fangende og intens som de 3 andre bøger. Jeg havde lige så stor besvær med at lægge den fra mig som med de 3 andre. Og jeg kan bare ikke vente til hvis/når de 3 andre bøger også kommer set fra hans vinkel.

i aftes sad jeg og så nyskilt på kanal 4, en serie/dokumentar som fangede mig midt i sæson 1 til trods for det egentligt ikke omhandler noget som jeg normalt ser.

I aftes var der en kvinde som fortalte om at hun bloggede, og hvad det gav hende. At hun kunne komme ud med sine følelser, frustrationer og føle at hun ikke var alene om at bære dem. At der for hende var noget befriende ved at trykke udgiv på bloggen frem for blot at skrive indlægene og så bare gemme dem på computeren.

Jeg har gennem den seneste tid fundet ud af med mig selv, ved at mærke efter inde i mig selv at jeg faktisk har det på samme måde med det at blogge.

I princippet er det lige meget om der er nogen der gider og læse om mig (sikkert) kedelige liv eller ej, om nogle synes jeg er en totalt idiot eller hvad folk nu måtte synes hvis den læser med.

Det at blogge giver mig en underlig form for frihed, fornyet luft. Jeg kommer ud med tanker, følelser, frustrationer og får ligesom løftet det hele af skulderne og føler mig forfrisket ligesom jeg kommer op fra vandet efter en ny mundfuld luft.

Udover jeg kommer af med mine frustrationer og opnår en følelse af frihed og forfriskethed, så tror jeg også bloggen er med at udvikle mig kommunikativ. Jeg har gennem en meget lang periode oplevet både i kraft af mit foreningsarbejde men også i kraft af min passion for marsvin online i diverse fb grupper oplevet at blive misforstået, mistolket, fordi jeg ikke altid har så let ved at kommunikere ud på skrift og blive forstået som jeg egentligt forsøger på.

Ved at blogge og skulle skrive og fortælle en masse til “nogen derude” så er det jo nødvendigt at “nogen derude” forstå hvad jeg mener, og det er jo så her jeg tror/føler at det at blogge kan hjælpe mig på den lange bane i at udvikle mig mere kommunikativ.

Et eller andet sted så håber jeg folk som kender mig og som nogle gange tænker sikke en onsbolle, eller sikke en arrogant kælling læser med, bare lidt og måske får et indblik i at jeg faktisk ligesom alle andre mennesker er et mennesker bag alle ordene og at jeg faktisk sjældent mener noget ondt når jeg skriver til andre. At jeg faktisk har følelser og let bliver ked af det og såret når folk anklager mig for noget jeg ikke har sagt eller gjort, eller misforstår det jeg skriver og derved påpeger jeg er en arrogant, sur kælling eller hvad de nu kan finde på.

Jeg prøvede i forgårs noget lidt underligt.. Underligt for mig.. Jeg skrev med en fyr på en dating side for noget tid siden og vil stoppede så med at skrive fordi jeg følte han havde den ide at jeg skulle smide alt jeg havde i hænderne og besøge ham her og nu. Og da jeg ikke lige gjorde det, jamen så måtte jeg jo ikke være interesseret.

Fyren virker oprigtigt sød, kærlig, og ærlig, selvom vi ikke kender hinanden specielt godt. Han ser også utrolig sød og dejlig ud.

Nå, men jeg skrev sidst til fyren at jeg ikke lige følte jeg havde overskud og tid til det at date mv. da jeg havde nogle ting jeg tumlede med på privat fronten. Han spurgte ikke yderligere ind til det, men skrev bare ok.

Forleden dag så han mig så være online på dating siden og sendte mig en post hvor han spurgte hvorfor jeg var på sitet hvis ikke jeg var klar.

Jeg skrev og forklarede der var en lang og en kort version af den historie, men den korte var at der var/er nogle ting jeg går og kæmper med on/off under overfladen. Og at han virkede tjekket og have styr på alt, men at det jeg tumlede med under overfladen mv. kunne være svært for en potentiel kæreste at forstå/acceptere.

Han spurgte om hvad den lange historie var, og han fik den lange historie om at være introvert, følelsesmæssig, usikker, uden selvtillid og social akavet, altså meget af det jeg har skrevet her på bloggen.

Han løb ikke skrigende bort, han spurgte indtil lidt ting, og skrev medfølende med mig og skrev nogle søde ting til mig. Han er nok den første fyr i meget lang tid jeg egentligt har skrevet den slags ærligt til, og jeg ved egentligt ikke hvorfor det lige netop var ham der fik sandheden at vide.

At jeg så ikke rigtigt helt kan tolke ham i forhold til om han seriøst er interesseret eller ej det er en anden snak, kan ikke blive enig med mig selvom hvorvidt han spiller kostbart nu, eller om det bare er sådan han er…

I ved hot/cold agtigt. Mænd !!! 🙂

Nå, men efter et blogindlæg som bære præg af tanke mylder så må jeg vist heller lukke ned og komme i seng…

Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.