Ja som opfølgning på forrige indlæg…. så kommer det her…
Det har aldrig været en hemmelighed at jeg er anderledes end andre.. Men det bliver man jo nok på nogle punkter når man vokser op og er den alle andre elsker at mobbe for få det bedre med sig selv.
Ja det har aldrig været en hemmelighed jeg er blevet mobbet, det har stået på gennem hele folkeskole tiden, og også da jeg kom på min. 10.klasse udannelse på teknisk skole.
Derefter er det så stoppet på udannelses niveau, det er jo sket i takt med man er blevet ældre. Og dem man går på udannelse lige så.
Jeg ved ikke hvorfor mine folkeskole klassekammerater synes det var mig det skulle gå ud over. Men gud hvor kan børn være onde imod hinanden. Og det kan unge mennesker sgu også.
Glemmer aldrig min studietur til Budapest, vi skulle sove undervejs i bussen, på daværende tidspunkt havde jeg ikke fået fjernet mandler og polypper så jeg snorkede ret meget. Det fandt mine klassekammerater meget sjovt at optage og afspille senere hen.
Nå, men når man er udsat for mobning bliver man nok i mange tilfælde meget påpasselig med hvem man lukker ind i sit liv, både som kæreste, ven, og ja bare generelt set.
Hvilket sikkert også er derfor jeg har meget få venner og stadig er single.
Dog har jeg med tiden erkendt jeg aldrig bliver ligesom alle andre og bare byder alle velkommen i mit liv. Og at jeg aldrig bliver social megastar, da jeg helst lever livet blandt dem jeg kender i trygge rammer. Det er jo det med at brændt barn skyr ilden.
Alt overstående er jo igen noget af det som gør jeg ikke ønsker at danne tvungne blanede grupper i forbindelse med skole arbejde, fordi jeg ikke føler mig tryg ved folk jeg ikke kender. Fordi jeg synes det er svært at arbejde sammen med folk jeg holder på afstand.
Og så selvfølgelig fordi jeg ved at det fungere når jeg arbejder sammen med min søster, jeg kan stole 100 % på vi får det lavet vi skal. Og der er ingen slinger i valsen. Vi kan sidde kl. 4 om natten og arbejde eller vi kan sidde kl. 2 om eftermiddag og gøre det. Vi arbejder bare bedst på den måde.
Så kan man kalde mig en kylling for at foretrække det trygge og det vante frem for at hoppe ud på det dybe og bare prøve. Men for at kalde mig en kylling så bør man ha prøvet og være i mine sko, så vil man se det anderledes.
Ja jeg er sgu gået hen og er blevet tænksom på mine “ældre” dage.. Måske jeg bare trænger til noget kaffe og godt selvskab….
Nå men i dag skal jeg på roadtrip igen. Igen med far og søster. Vi skal til Aalborg og hente mig et nyt spejlrefleks, og til Brovst efter et marsvin til søster…
Så det bliver hyggeligt igen. Vi laver lige pitstop hos de gamle til aftensmad, da vi også skal ha hentet affald fra dyrene osv. så det var mest praktisk.
Så kommer vi også til at se Kato vovsen igen. Det bliver supert.
