Efter en uge på penicillin er jeg nu frisk igen. Det har også været en drøj omgang. Jeg har været meget træt hele den forrige uge, og har haft det skidt ved nærmest bare den mindste smule anstrengelse.
Så det er dejligt endeligt at være fri for det, og frisk igen.
Til gengæld ved jeg ikke hvad jeg skal stille op på kærlighedsfronten. Jeg vil jo mene at når 2 personer dater og er enige om at ville lære hinanden bedre at kende fordi man begge 2 føler det kunne være noget så kræver det at man rent faktisk er aktiv i det. Jeg mener det nytter jo ikke noget at jeg f.eks skriver sms’er og skriver på facebook og ikke får noget svar 2 dage i træk eller eneste jeg får retur er idiotiske smileys når jeg spørger om hvordan hans dag er gået eller lign.
Så lærer man da ikke hinanden at kende. Jeg synes det er svært for han er super sød når vi skriver rigtig godt sammen, men han har ligesom bare sådan nogle udfald på nogle dage i træk hvor han ikke svare hverken på sms, eller på facebook. Og hvor han så endelig hvis han svare bare sender mig nogle dumme smileys.
Jeg synes det er rigtig træls for vi snakker ellers godt sammen, og hyggede os også da vi sås men det nytter bare ikke rigtig hvis han skal være så svær at komme indtil og få i tale ½ delen af tiden.
Jeg tænker måske bare om det nogen sinde bliver til mere vi har været omkring 6 mdr. om at ses, trods det vi bor i samme by. Og han er ikke typen man kan lave en aftale med 1 uge før, for det kan han åbenbart ikke. Så det er sådan lidt her og nu aftale man skal køre hvilket er stik modsat mig.. Så da vi mødtes indgik jeg så et komprimi med selv, så jeg valgte at gå imod det jeg plejer nemlig at lave planer og aftaler på forhånd, så han fik “sin vilje” med her og nu aftale.
Jeg synes jeg har forsøgt at forklare ham det med han ikke svare i 2 dage eller kun sender smileys ikke virker for mig, men det eneste jeg får retur fra ham er, jamen jeg svare da…
Så det kommer man jo ikke langt med… Situationen fusterer mig da jeg egentligt ikke føler han vil mig og vil lære mig at kende men han egentligt bare ikke “tør” fortælle mig det eller at han simpelthen bare ikke selv ved hvad han vil.
Jeg overvejer om det i det hele taget er tiden værd, eller jeg bare skal sige han misser sin chance og det må så være hans problem..
Hvad angår dyrene er jeg stille på vej ned i antal jeg er kommet et godt stykke af vejen. Men jeg er stadig et stykke fra mål.
Jeg oplever en rimelig høj luftfugtighed i stuen pt. og det er værre end sidste år og jeg kan umidelbart ikke finde årsagen. Det irreterer mig en del, men jeg må jo forsøge og holde det nede og ellers finde årsagen.
Der er ikke flere udstillinger i år for mig, så nu har dyrene udstillingsfri indtil februar hvor jeg selv er udstillingsarrangør i Asferg.
Vi skal dog til PR hos brevdueforeningen i Ulvehøj hallerne her i weekenden så der skal lige pudses et par svin af så de er fine til at komme med der.
På skole fronten, er der resten af denne uge tilbage og så hedder det projekt frem til 18/12 og så jule ferie, og så eksamen en gang i Januar.
Jeg glæder mig til det snart er december og jul. Jeg er i jule humør og det er en dejlig tid på året synes jeg. Det er så hyggeligt, man kan tænde masser af sterinlys, og hygge inden for. Man kan bage julekager og bare råhygge.
Elsker jul, og elsker sne. Men desværre lever jeg i en tid/et sted på kloden hvor hvid jul er noget man ofte må kigge langt efter. Totalt øv.