Hverdagen

En tur på pencilin…

Ja.. sørme om det ikke viser sig jeg har raget en gang pandehule betændelse til mig…

Så nu er det så lige en uge på pencilin. Jeg håber det bliver bedre og meget hurtigt. Det gør virkelig naller at have det her.. Jeg har så ondt i perioder så jeg egentligt bare har lyst til at grave øjet ud med en ske i håb om det hjælper.

Jeg har heldigvis smertestillende hjemme som er stærkere end panodil grundet jeg har galdesten i perioder.. Så jeg kan da nogenlunde blive smerte dækket, men ikke helt…

Derudover sløver det smertestillende mig så jeg er egentligt død træt hele tiden.. Det er virkelig træls…

Når det er sagt så er der sket det at jeg har mødt en sød fyr som jeg gennem længere tid har skrevet med online og på sms med.

Vi har talt om at ses i meget meget lang tid.. Vi har dog mødtes en enkelt gang for år tilbage, men det blev ikke til mere den gang…

Vi sprang ud i at mødes i fredags. Og det gik synes jeg rigtig godt, vi snakkede godt sammen og hyggede os.

Han virker til at acceptere jeg har mange dyr, og at det er en del af mig.

Så det er dejligt.

Hvad status er, på os ved jeg ikke. Hvis jeg skal være ærlig så kan jeg faktisk godt li ham, så godt så jeg egentligt mener vi har noget sammen som bestemt er værd at forsætte med.

Men det er svært at tolke hvad han synes og føler og at spørge ham direkte virker heller ikke rigtig. Han smutter uden om spørgsmålet.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er blevet en meget forsigtigt person med hvem jeg lukker ind i min verden. Jeg er blevet såret rigtig mange gange både af folk som skulle forestille og være venner, men også af fyre som jeg troede kunne li mig.

Jeg er derfor meget forsigtig, og det har været svært at opbygge mod til endnu en gang at kaste sig ud i at mødes med en fyr og håbe han var sød og ville forsætte med at være det.

Jeg er nok også derfor trygheds nakoman, jeg har behov for at vide hvor jeg/vi står, om hvad han synes om det hele. Og om han mener der er noget mellem os eller ej.

Så det er svært at være tålmodig og bare se hvad der sker.. Så jeg tør ikke svæve op på den lyserøde sky af frygt for at falde lige igennem den og ramme jorden med et brag.

Nå.. jamen.. jeg vil stoppe for nu jeg tror jeg skal ned og ligge lidt.. har ret ondt lige nu….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.