Haven

Agurker 2019

Agurker 2019, hvilket hit det allerede er. 2019 blev første år med agurkeplante. Ja jeg har kun 1 fordi jeg kun har det lille drivhus, og der skal være plads til meget andet.

Jeg købte 1 agurke plante i billigblomst i Randers i foråret og den står i drivhuset i en kapilærkasse. Med vilje er der kun 1 plante i kassen da jeg har læst mig til de kræver meget plads og meget gødning.

Agurker 2019 Agurker 2019

Jeg gøder den sidste hver 2. gang jeg fylder kapilærkassen op, Jeg har allerede erfaret at agurkeplanter er uhyr tørstige planter. Den ene planter drikker langt mere vand end både mine peberplanter og min tomatplante gør. Det er helt vildt.

Indtil videre har planten givet mig 4 agurker, som bare smager så godt. Og der er masser af nye agurker på vej på planten som fylder rigtig godt i drivhuset.

Agurker 2019 Agurker 2019

Jeg synes det har været svært at vurdere hvornår man skulle høste agurkerne, så det har jeg gjort lidt på må og få i forhold til at mærke på dem og tænke de er klar. Jeg tænker at jo flere store agurker der hænger på planten jo mere energi tager de fra de andre små agurker som er på vej.

Erfaringer gjort med agurker 2019

De erfaringer jeg tager med mig fra 2019 er at agurkeplanter er uhyr tørstige og skal have meget vand. Det fungere rigtig godt i kapilærkasse. Det fungere rigtig godt med at tilsætte drivhus gødning i flydende form hver 2. gang jeg fylder vand op.

Og så har jeg erfaret man helt sikkert skal holde sig til 1 plante per. kapilærkasse/plantesæk også af hensyn til pladsen.

 

Da agurker 2019 er sådan en stor succes så er det klart der bliver nogle 2020 agurker. Hvis alt går vel og jeg har fået mig endnu et drivhus til 2020 så er jeg sikker på der kommer et par planter mere. Men det vil tiden jo vise.

 

 

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *