Haven Hverdagen

Opsamling på de sidste par måneder

Her kommer en lille opsamling på de sidste par måneder. Jeg har jo ikke været særlig god til at blogge det sidste stykke tid. Det er egentligt ret øv, men meget andet har taget fokus.

Først og fremmest har jeg (vi) fået hund. Vi har fået den dejligeste lille Persille, en blanding af Golden Retriever, Labrador og Schæfer.

Persille

Hun har selvfølgelig taget en hel del tid siden vi fik hende i Juni måned. Der er fart overfeltet med sådan en hvalp. Hun er i skrivende stund omkring 16 uger gammel. Hun skal være med til alt, også havearbejdet. Det gør det ikke altid let at være i haven, men til gengæld meget fornøjeligt.

Derudover har det varme vejr jo også haft noget at sige. Jeg har ikke fået lavet nær så meget som jeg egentligt gerne ville i haven. Når man som jeg er godt i stand (og lidt til) så bliver alt bare mere træls og varmt når det er varmt. Og når så solen bager og det er 28 grader (eller mere) så orker man bare ikke helt så meget som man ellers normalt ville gøre. Det gør det ikke bedre at mine fødder/ankler døjer med ekstra meget vand i fødderne/anklerne når det er så varmt.

 

Hvad har jeg fået lavet

Jeg har fået sat mine 2 pallerammer op. Det var de 2 pallerammer jeg havde i haven i Kousted og som jeg havde med herop. Dem har jeg fået sat op og puttet jord i. I det ene bed bor jordbærplanterne. Nogle af planterne er dem jeg havde med fra Kousted, andre er dem som voksede i urtehaven heroppe. De har trives ret godt i bedet selvom jeg fik flyttede nogle af dem fra murbaljerne lidt sent. De har også givet et ok udbytte sammen med de jordbær som voksede friland i urtehaven fra forrige ejer.

Jordbærbed

Det andet højbed er krydderurterne i. Jeg har købt nogle nye persille planter, samt oregano, og timian. Desuden har jeg også købt 2 purløgsplanter. Mine purløg har dog ikke rigtig være heldige i år. De er blevet sådan noget underligt slatten noget. Mens resten af krydderurte bedet vokser fint.

Jeg har stadig min alm. mynte og chokolade mynten selvom det var lige ved de døde for mig. Havde sat dem i drivhuset i vinters, og da det blev varmere og de begyndte og gro glemte jeg at vande dem (ups) men jeg fik reddet dem. De gror på livet løs.

Krydderurtebed

I drivhuset har jeg lykkedes med 2 tomat planter. Jeg købte 2 planter i Lidl tror jeg det var og tænkte dem ville jeg prøve mig med. Jeg købte 2 fordi så havde jeg 2 forsøg hvis jeg slog den ene ihjel. Og til min store overraskelse er det gået godt med dem begge. De står i en kapilærkasse i en drivhuset med en plantesæk på. De har groet fint hele vejen, og der er masser af små tomater på. Vi har fået nogle stykker af dem. De smager godt.

Jeg skal dog næste år være bedre til at fjerne sideskud, og til at binde dem op. Det har jeg ikke været iår, og det giver lidt nogle udfordringer.

 

Og så skulle jeg måske have sat dem i gavlen af drivhuset der hvor der er længst til toppen. Men hvad pokker. Jeg har også tilført kalk til dem så jeg ikke har fået giffelråd ved tomaterne, jeg er så stolt over det er gået så godt med tomaterne. Jeg skal helt klart have tomater igen til næste år.

 

Havens gemte skatte

Haven her rummer for mig mange gemte skatte. En ting er de mange smukke roser og stauder der har vist sig at være i haven, dertil kommer de mange smukke træer. Men i forhold til frugter rummer haven mange skatte.

Jeg fandt ret hurtigt ud af at der rundt i urtehaven var masser af jordbær planter. Jeg tager gravet nogle stykker op og sat i højbedet, flere af dem flytter sammen ved når jeg har fået anlagt det nye jordbær højbed.

Derudover fandt jeg ud af at der nede i forhaven står 3 æbletræer og 1 pæretræ. Flere af træerne er der ret mange frugter på. Kun pæretræet ser lidt sløvt ud. Men der står til gengæld et mindre pæretræ oppe i urtehaven, som jeg skal se om jeg kan flytte her til efteråret.

I skel mellem den ene nabo er der 2 slags mirabeller, de gule men også de røde.

Røde mirabeller
Gule mirabeller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I urtehaven viste det sig at der står et blommetræ. Det var slet ikke dårligt at opdage det.

 

Blommer

Og forleden dag opdagede jeg også at der er et blommetræ som står i skel imod naboen nede i forhaven.

Dertil kommer at der er hindbær planer i urtehaven også. Dem har jeg planer om at grave op til efteråret, og flytte ned i forhaven.  Jeg har ikke plads til frugt træer i urtehaven, så jeg tænker siden æble og pæretræerne er i forhaven, så vil jeg bruge dem som et slags frugtplantage. Der er alligevel så meget grund med til vores hus så forhaven kommer vi ikke til at bruge til noget. Så kan frugttæerne og bærbuskene jo passende stå i forhaven.

 

Mine planer til næste år/ efteråret de kommer i et nyt indlæg en af de nærmeste dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *