Haven

Sommeren er over os

Sommeren er over os. Eller i hvertfald forsommeren er over os.  Solen skinner og har gjort et stykke tid, varmen er kommet og vejret er bare godt. Der har været rig mulighed for at blive solskoldet, og tro mig det er også lykkedes 1-2 gange allerede. Avs…

Som en person med mange jern i ilden, har det være svært at finde tid til det helt store have projekt. Mine pallerammer (2*2 stk) jeg havde da jeg boede i Kousted, blev tømt da vi flyttede og har lagt nede i haven hele vinteren. Jeg har endelig fået dem sat op og fyldt bunden af dem op med haveaffald, og andet godt. Jeg mangler bare lige at få fyldt godt jord i toppen af dem.

Forleden dag var jeg nede ved min far hente genbrugstræ til at lave nogle nye højbede. Jeg har dog ikke fået sat gang i at sætte dem op endnu, varmen tager pippet fra mig.  Jeg kan rigtig godt li sommer, men det er ikke altid let for mig at lave det helt store når det er så varmt. Jeg er en “stor” kvinde og dermed bliver meget bare ofte lidt mere træls og varmt når vejret er varmt.

Men heldigvis så hen ud på eftermiddag drejer solen så urtehaven bliver mulig at arbejde i uden at blive stegt. Så nu skal jeg også bare tage mig sammen og få det gjort. Men jeg har en søster som nok så påpege når hun mener jeg kommer for lidt i urtehaven, så jeg får nok op justeret urtehaven på arbejds listen den næste tid.

 

Mit drivhus

Lige pt. er der lidt rodet i drivhuset. Jeg har ikke fået ryddet helt op efter forrige ejer. Men jeg har dog fundet plads til 2 tomatplanter i en plantesæk.

Mine tomaplanter
Mine tomatplanter i drivhuset

Jeg er ret stolt af mine tomatplanter. Har aldrig haft tomatplanter før, så er overrasket over hvor godt det går med dem indtil videre. Jeg håber det forsætter. Jeg skal snart have bundet dem op, jeg har indtil videre støttet dem til en bambus pind hver, men det holder jo ikke i længden.

I drivhuset står alle min krydderurter pt. De skal ud i det ene højbed, men højbedene er som skrevet før ikke færdige. Så de står pt. i drivhuset og venter på at komme ud.

Mine krydderurter
Mine krydderurter der står i drivhuset

Jeg har lige i dag sat nogle mynter ind i drivhuset. Det er nogle små nye stiklinger af chokolademynte og alm. mynte. Mine mynter har stået i 2 store krukker uden for hele vinteren og de trængte til at blive ompottet, men det har jeg ikke fået gjort grundet flytningen mv. så de havde det ikke så godt. Så har reddet dem der kunne reddes, og så satser jeg på der kommer nye store mynte buske ud af mine nye stiklinger.

Mynte stiklinger
Mine myntestiklinger

Derudover fik jeg ompottet min citronmelisse som har haft en hård vinter. Ligesom jeg fandt nye små stiklinger af oreganoen. Det er aldrig skidt med nye små planter.

Og så fik jeg naturligvis også vandet en del. Alle planterne skriger jo på vand.

 

Det var lidt for nu..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *