Haven

Foråret er så småt på vej

Foråret er så småt på vej, det kan mærke. Og det er selvom vi stadig får sne en gang i mellem. Forleden dag var jeg en tur i haven.

Første opgave

Jeg startede med at plante nogle af de løg som jeg havde med fra huset/haven vi flyttede fra 1/12-17. De løg/planter har været sat i nogle plastik bunde/bakker i urtehaven mens jeg ikke kunne komme i jorden. Nu var det endelig ret godt vejr og lunt så jeg kunne plante løg mv. over i potter mv.

Anden opgave

Da det var gjort gik jeg i gang med at rydde op i drivhuset. Til huset vi købte fulgte der et lille sødt drivhus med, men forrige ejer har vist brugt det mest til opbevaring af rod. Så der står gamle kapilærkasser, plantesække, og urtepotteskjulere i drivhuset.

 

Foråret er så småt på vej - Masser er urtepotteskjulere
Alle de urtepotteskjulere forrige ejer efterlod

Jeg takker ikke nej til urtepotteskjulere, så de blev pænt samle i 2 kasser og sad i udhuset.

Der er stadig en del rod tilbage, men jeg får ryddet op i drivhuset før eller siden. Jeg har allerede sat en del krydderurter ind i drivhuset, som venter på jeg får lavet højbede.

Tredje opgave

Foråret er så småt på vej - kompostbeholderen
Kompostbeholderen var ret død og forladt

Kompostbeholderen har ikke været brugt længe, og den var ret tør og død. Ikke et eneste spor af liv. Jeg valgte at grave noget af alt det visne ikke komposterede materiale ud. Jorden i bunden lod jeg være i beholderen. Jeg tilsatte lidt vand, og smed vores kompost inde fra huset i beholderen. Nu skal jeg så på jagt efter nogle kompostorme, for dem er der bestemt ingen af i beholderen.

Sidst men ikke mindst

Som det sidste denne dag gravede jeg mistbænken frem under piletræet. Bag drivhuset er der et piletræ og under det en mistbænk. Mistænken er i sig selv ganske fin. Den skal bare lige fikses lidt, have lidt nyt jord så er den ganske fin. Jeg rev alle bladende sammen der lå under piltræet, jeg beskar det for nogen tid siden. Så nu kan der komme lys mv. ned til mistbænken, og så skal den da bestemt bruges. Jeg glæder mig rigtig meget til at benytte både drivhuset og mistbænken i år.

Foråret er så småt på vej - mistbænken

Urtehaven

I det nye hus her får jeg en ægte urtehave. I det hus vi boede i før havde jeg en alm. have og så 2 højbede for enden af huset. Derudover mit mini drivhus og en lille mistbænk, dette var alt. Ved dette hus er der et stykke jord som er indhegnet af en hæk og derinde står drivhuset og mistbænken. Der er masser af plads til at anlægge højbede så det bliver til en ægte urtehave. Jeg glæder mig rigtig meget til at få det anlagt her henover foråret og sommeren.

Jeg har den udfordring at der er masser af sengræs og ukrudt på det stykke jord og det har bare lagt hen. Desuden har forrige ejer brugt at deponere alt hans plæneklip affald der, så jeg skal have fjernet det hele og det tager noget tid. Først når det er gjort og jorden er jævnet lidt kan jeg anlægge mine højbede som jeg planlægger. Men det er helt ok, det jeg ikke når i år når jeg til næste år. Det skal nok blive godt det er jeg sikker på. Jeg vil heller tage den med ro, og det så bliver som jeg drømmer om end at det går stærkt og ikke helt bliver som jeg drømmer om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *