Haven

En strid have

Jeg synes mine have er en strid have. Igen i år er det ikke gået så meget fremad som jeg gerne ville. Primært fordi jeg slås med de trælse snebær i haven. De bliver ved med at skyde til trods for jeg har klippet dem ned. Jeg har endda gravet flere op med håndkraft i det ene bed. Men Ak alligevel skyder de og breder sig. På den måde er det jo umuligt at få lavet et fint stauder bed eller lign.

Jeg forsøger stadig at komme dem til livs, men er nok ved at indse der må andre kræfter til. Andre kræfter i form af en mini graver lige så snart jeg får min arv udbetalt. Så kan jeg få gravet hele skidtet op, og så kan jeg forhåbentligt få plantet bedene til med blomster.

Det bliver desværre ikke i denne sæson ligesom mine nye højbede og drivhuset også først bliver i næste sæson. Men kommer tid, kommer råd. Og jeg må blot væbne mig med tålmodighed og glæde mig over at min lille køkkenhave trods alt har gjort det godt i denne sæson. Jeg har lært meget hvad angår krydderurterne og salaten i år. Ting jeg helt klart kan bruge næste år.

En strid have

Det har været meget lærerigt at købe salat planterne i Lidl, og potte dem om for så at sætte dem i mistbænken og se dem gro. Det har forsynet os med frisk salat de sidste 2-3 måneder og ser ud til at forsætte endnu. Næste år er planen at sætte dem i et højbed i stedet for i hver sin potte. Jeg tænker jeg så i samarbejde med min far kan designe en form for mistbænk der passer til højbedet. Det skulle nok være muligt for os at hitte på noget. Grunden til de står i mistbænken er dels for varmens skyld, men også for jeg kan havde dem for mig selv. Sneglene vrimler frem i år. Og i mistbænken har jeg salaten for mig selv. Sneglene finder desværre op i højbedene tiltrods for kobbertape og sneglefælder.

 

Skadedyrene

Jeg har i år ikke været så plaget af de stride muldvarper, jeg har fanget 4 stykker i fælderne. Så i det mindste går de i fælderne. Sneglene er desværre en anden snak, jeg synes jeg indsamler og indsamler men lige meget hjælper det. Snegle er virke en meget strid form for skadedyr  i haven. Man føler bare ikke man kommer nogen vegne med at slippe af med dem.

En strid have

Lidt på samme måde har jeg det med myrene. Der er myre i vores store træ ved postkassen. Og de er umulige at få bugt med. Forleden dag sad der en hel million på siden af træet, jeg fandt mig sneglepulver frem og så fik de altså en tur.

For et par uger siden var der forskellige grupperinger om i baghaven i græsset hvor de troede de skulle bo. Men der blev de altså klogere. Gider ikke myre over det hele for de underminere bare alt i så stort et antal.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *