Gør det selv - Haven

Hvordan fjener du mos fra din græsplæne

Mos i græsplænen, de fleste kender til det og hader det. Mos er uden tvivl blødt at gå på, det skal ikke slåses. Så egentligt skulle man måske mene det kun er en god ting med masser af mos i plænen.

Men alligevel er mos en stor irritation for mange havejeren, og jeg er ingen undtagelse. For mig skyldes det primært at jeg rigtig gerne vil lukke mine marsvin på græs om sommeren men marsvin gider ikke spise det. Desuden synes jeg bare en græsplæne skal være af græs og ikke mos.

Jeg personligt har opgivet den nederste del af haven, der har vi mange høje træer og derfor meget skygge. Desuden er den del af haven mere fugtig/våd hvilket igen giver gode betingelser for mos.

Jeg er stadig nybegynder inden for haven men jeg har selv søgt råd i diverse have grupper på facebook og fået de råd jeg vil give videre her.

 

Hvordan fjernes mosset

 

Metode 1

Et råd er at give plænen jernvitriol , det gør at mosset går ud og bliver sort. Når det er sort kan du relativ let med en jernrive, rive den sorte mos af græsplænen. Det er dog stadig hårdt arbejde især hvis plænen er stor. Så skal der en hel del jervitriol til samt en del tid og kræfter med at rive mos af plænen. Når mosset er fjernet så efterlader det ofte en hel del huller i plænen så den efterfølgende tid ser plænen ret grim ud. Heldigvis vare det ikke så længe.

Når det døde mos er revet af giver du plænen gødning og kalk. Mos er nemlig også ofte tegn på at plænen mangler nærringstoffer. Og fremadrettet kan man ofte give gødning og kalk og så mindske problemerne.

Du kan gøre alt dette i marts/april måned, alt efter hvor varmt det er. Det er en god ting hvis det eventuelt regner efter du har givet kalk og gødning. Nu er det jo Danmark vi bor i så det med regnen burde ikke være det store problem. Når først varmen er kommet og græsset begynder at gro så kan du så græsfrø i de mange huller som mosset har efterladt i plænen. Når det nye græs kommer op dækker det pænt hullerne og plænen vil igen se fin ud.

I løbet af sæsonen rådes det til du giver gødning og kalk nogle gange, de fleste siger det er umuligt at give for meget. Jeg aner dog ikke om det er rigtigt.

I forhold til hvonår du skal give gødning og kalk, så har jeg fået lidt modsvarede svar på det spørgsmål, nogle mener at både kalk, gødning og såning af græsfrø skal vente til varmen begynder for at undgå kalk og gødning bare fiser ned til grundvandet. Mens andre ikke mener det er et problem.

Metode 2

En anden metode man også kan benytte er man kan indkøbe en vertikalskærer. Til nogle plæneklippere findes der et specielt skær eller lign. der kan sættes på med formålet at lufteplænen. Jeg har ingen ide om hvor godt det fungere da mine plæneklipper er et arvestykke af ældre dato. Så den kan slet ikke sådan noget. Men jeg har helt sikkert overvejet at købe sådan en, det kan jo kun blive bedre end plænen er nu. Desuden synes jeg virkelig der er meget arbejde i at rive mos af en meget stor plænen når det meste virkelig bare er mos. Det er meget hårdt arbejde, og er meget hårdt for ryggen synes jeg. Det er ellers ikke fordi jeg er arbejdssky, men man skal også huske at passe på en selv i arbejdet.

 

Overstående er de råd jeg har fået og som jeg gerne vil give videre til jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *