Haven

Nye havebøger

Jeg er begyndt at ønske mig havebøger. Jeg synes det er svært at finde en oversigt med billeder over blomster eller grønsager mv. Som ny haveejer så synes jeg det er svært at finde ud af hvad der skal plantes hvornår og hvordan med skygge, eller sol.

 

Mine 4 nye bøger

Jeg købte bogen Stauder brugt via en havegruppe på facebook. Jeg har kigget en del i bogen, og er indtil godt tilfreds med bogen.  Bogen er et rigtig godt opslagsværk, der er billeder af de fleste (hvis ikke alle) planter den beskriver. Til beskrivelserne af planterne er der oprindelse, højde, hårdførhed, jord, placering, formering og anvendelse.

For mig som er nybegynder og ikke kender de forskellige planter/blomster fra hinanden er det guld værd med billeder. Ligesom det er guld værd at der er beskrivelse af om planterne skal stå i fuld sol eller skygge. Og ikke mindst hvilken pasning de skal have. Ligesom det også er en jungle at vide om de frøformeres eller man deler dem.

Den bog er helt sikkert pengene værd og jeg vil uden tvivl bruge den meget fremadrettet.

 

Min søster ( http://hendejensen.dk/ ) er medlem ved plusbog.dk og de har januar udsalg hvor nogle af bøgerne kun koster 8 kr. Den slags kan man jo ikke lade være med at benytte sig af når de har havebøger. Så der kom lige 3 bøger med til mig i hendes bestilling. Så tak for “gaverne” søster.

Jeg har lige fået de 3 bøger i dag, så jeg kan kun lige kigget lidt i bøgerne. Men indtil videre virker især bogen; Køkkenhaver i halmballer utrolig spændende. Den beskriver fra start til slut hvordan man kan lave køkkenhave i halmballer. Både fordele, ulemper, samt hvordan du starter det hele op.

Jeg indtil nu læst meget om hvordan man har køkkenhave i højbede, men med bogen her så åbner der sig helt nye muligheder. Der skulle være rigtig mange fordele ved at lave køkkenhave i halmballer, så det er helt klart en bog jeg skal have nærlæst og se om jeg skal afprøve det.

Den anden bog jeg har fået er gaver fra haven. Bogen beskriver hvad man kan bruge de forskellige ting i haven til. Jeg har ikke ikke så meget i bogen endnu men har bladret igennem den, og den beskriver bla. at man kan bruge de forskellige krydderurter til sæbe, olier, ansigtsvask, eller gele.

Sidst men ikke mindst bogen; Dyr i haven. Bogen beskriver hvordan du optimere forholdene for dyrelivet i haven. Alt fra hvordan du lokker flere sommerfugle ind i haven, til bier, edderkopper eller pindsvin. Som sagt hvordan man optimere forholdene i haven, så dyrene ønsker at være i haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *