Hverdagen

Længe siden sidst

Ja sidste indlæg var i December. Så må man sige det er længe siden jeg sidst har fået skrevet.

Jeg synes bare Januar har været totalt hektisk med en masse ting.

På familie fronten skete der det at min mor blev indlagt fordi hun genereltset går og taber sig osv. og har gjort det over en meget lang periode.

Samtidligt faldt min bedstefar der hjemme og er derefter kommet på plejehjem.

Og jeg selv blev indlagt som planlagt for at få fjernet min galdeblære, dog blev jeg sendt hjem både torsdag og fredag, og kom først ned til operation da jeg blev indlagt om tirsdagen igen.

Så det var en psygisk hård periode, især den del med at jeg havde en indlæggelse d. 16 Januar men pga. feber og travlhed så kom jeg ikke ned til operation om torsdagen men blev sendt hjem til fredag hvor jeg kom igen, men igen blev sendt hjem. Så fik jeg en tid d. 21 Marts, men blev ringet op at der var en ledig tid om torsdagen d. 21/1 hvilket jeg så tog.

Jeg som kun en gang i mit voksne liv har været indlagt var meget bange og det tog hård på mig. Det blev ikke bedre af jeg blev brugt som nåle pude da jeg tilsyneladende er så svær at ligge drop på så de skal bruge ultralyd for at kunne ligge drop på mig.

Jeg HADER nåle….

Derudover var der også en eksamen i januar, jeg vænner mig aldrig til eksamner og bliver aldrig glad for dem. Men det gik da ok.

Januar endte med at jeg var med til at afholde marsvineudstilling i Asferg, den ret stor udstilling. Det var hårdt, men som altid hyggeligt.

Februar er godt i gang, det samme er skolen, og 3. semester er meget anderledes vi er delt op i nye klasser. Og holdet her er meget lille, og undervisningen foregår på engelsk. Men det går ok, bedre end jeg havde forventet.

På familie fronten er der nogenlunde ro igen. Min mor er for længst kommet ud, egentligt uden lægerne fandt frem til hvad der skal gøres, eller kan gøres. Så det hjalp ikke meget…

Far har det hårdt for tiden han har utroligt mange ting at se til, og det tager hårdt på ham. Ligesom helbredet også er rigtigt elendigt. Jeg føler sgu med ham.

På fronten hos mig ja.. der sker ikke det store, jeg skriver forsat sammen med en sød fyr fra byen, det udvikler sig da men meget meget langsomt.. Normalt er jeg den som trækker det i langdrag men denne gang er det mig det går for langsomt for…

Men jeg må vel væbne mig med tålmodighed og se om ikke han er værd at vente på. Det håber jeg i hvertfald. Der er jo et ordsprog der siger alt godt kommer til den som venter.

Det var en lang lyn update fra december til nu. Men det var sådan ca. det som var værd at fortælle herfra…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *